SUPER LUKSUS i Silkeborg C - Torben Larsen Ejendomme

1. tv.

SUPER LUKSUS i Silkeborg C

Østergade 13, 8600 Silkeborg

  • Bolig
  • 125 m2
  • Udlejet

2 værelses - med mulighed for at etablere et ekstra værelse.

Ny renoveret ”egoist” luksuslejlighed med ”walk-in-closet” (ca. 125 m² inkl. altaner)

Hvis drømmen er at bo centralt i trygge omgivelser, kan vi nu tilbyde en helt unik 2-værelses-luksus-lejlighed i Østergade – kun et stenkast fra Torvet, Silkeborg Langsø, Nordskoven og havnen med Hjejlebådene.

Kreativt og spændende indrettet lejlighed. Indbydende entré med skabsplads og dørtelefon.
Når du træder ind i lejligheden, mødes du af en stor og rummelig opholdsstue med en hyggelig og solrig karnap, og måske får du også lyst til at gå ud i den sydvendte altan ud mod Østergade med kig mod havnen.

Stuen er i åben forbindelse med et super elegant livstilskøkken, med en smuk køkkenø med plads til at sidde ved og naturligvis alt i hvidevarer: opvaskemaskine - indbygget ovn og mikrobølgeovn, integreret køleskab og fryser - emhætte – keramisk komfur samt køkkenarmatur med Quooker (kogende vand).
Der er mulighed for at etablere et værelse i stuen.

Lejligheden har smukke egetræsgulve, mørkegrå klinker, gulvvarme og nye lav-energi-termoruder monteret i ædelt teaktræ.
Gæstetoilet med vægophængt toilet.
Fra køkkenet fortsætter du ind i et ”walk-in-closet” med masser af skabsplads bag skydedørene.
Herfra skydedør til et lækkert badeværelse med bruser, hvid marmorbordplade med to håndvaske, vægophængt toilet samt vaskemaskine og tørretumbler med et lille sidebord.

Fra walk-in-closet adgang til soveværelset, som ligger roligt mod gården. Her er der flere indbyggede skabe.
Fra soveværelset kan man gå ud i en rolig og tilbagetrukket terrasse på 20 m², der er delvis overdækket.

Lejligheden er lys og rummelig med mange spændende og elegante detaljer.

Mulighed for leje af P-plads i gården til kr. 500/md.