Vedligeholdelse

Indvendig vedligeholdelse

Den indvendige vedligeholdelse påhviler dig som lejer.

Det medfører, at du løbende skal foretage nødvendig vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder, således at lejligheden til enhver tid fremstår som vel vedligeholdt – altså:

I princippet betyder det, at du skal passe lejligheden, som var det din egen.

Det omfatter blandt andet:

  • Daglige udluftninger (Mod høj luftfugtighed, mug og skimmelsvamp) Se: www.skimmelsvamp.dk
  • Behørig opvarmning – også under evt. bortrejse!!!! (Mod frostskader og høj luftfugtighed)
  • Rengøring af gulvafløb, vandlåse, ventilationsventiler og filtre/dyser på blandingsbatterier.
  • Afkalkning af fliser, vaske og vandhaner.
  • Vedligeholdelse og evt. udskiftning af vandhaner, blandingsbatterier og el-kontakter.
  • Vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder samt rengøring af hårde hvidevarer.
  • Vedligeholdelse af dørhåndtag, låse og nøgler – herunder udskiftning i nødvendigt omfang.
  • Vedligeholdelse af lakerede gulve og dørtrin, før lakken er slidt af.

 

Udvendig vedligeholdelse

Den udvendige vedligeholdelse påhviler os som udlejer.